Daimler Profil

Daimler – en seriøs partner!

Daimler er en distributionsvirksomhed med fokus på professionelle kommunikationsprodukter primært til brug på det mobile bredbånd, og repræsenterer internationale producenter primært i Danmark.

Efter 25 år i IT og tele branchen, er der oparbejdet en stor viden omkring løsninger indenfor forskellige brancher og produkt områder. Det betyder at vi har en omfattende viden om de produkter vi sælger og de løsninger de indgår i.

Daimler drives efter principper om godt købmandskab og personlig service, med en effektiv logistik og administration. Vi ved at i konkurrencen med store internationale logistik huse, skal vi overleve på et fokuseret varesortiment, der kræver knowhow og personlig service.

Hvad kan du forvente af Daimler?

Som niche orienteret distributør, har Daimler opbygget et sortiment omkring kommunikation via mobilt bredbånd, primært 4G og 3G modems, routere, antenner, bordtelefoner og telefoner til fast installation i køretøjer.

Daimler bidrager med knowhow om og tilgang til de produkter vores partnere producerer og er typisk lagerførende af populære produkter fra vores producenter. Vi er producentens lokale partner og varetager markedsføring og salg af diverse produkter gennem forhandlere og i samarbejde med teleoperatører, og vi varetager den fulde lokale support.

Daimler leverer gerne produkter til test inden eventuelt køb, ligesom vi kan bidrage med rådgivning omkring hvilke produkter man skal vælge til den specifikke løsning.

Daimler sælger primært gennem førende IT og tele forhandlere, som kan yde pre- og after sale support og i tæt samarbejde med diverse tele operatører, samt fra Daimlers egen webshop på www.daimler.dk.

Daimler er det eksklusive danske medlem af Vadnet Europe, som er en international organisation af distributører med speciale indenfor produkter til mobilt bredbånd med medlemmer i 17 europæiske lande.