Nye hurtige 4G routere fra Cradlepoint i servicebilerne hos SE, sikrer energiselskabets kunder optimal service, uden afbrydelse!


Cradlepoint COR IBR600 4G router med WiFi

De nye CradlePoint 4G LTE routere, som er installeret i SE’s vognpark, giver teknikerne et solidt grundlag, for at yde den optimale service ude hos kunderne.

SE (Syd Energi) har som så mange andre virksomheder, kørende serviceteknikere i servicebiler, som dagligt er afhængige af en stabil kontakt til ”baglandet” via deres Pc, smartphone osv.

SE anvender et flådestyrings system, der bruges til planlægning – og ressource styring af de kørende serviceteknikere og derfor også er en del af den daglige kontakt.

Kommunikationen foregår primært på en dataforbindelse på mobilt bredbånd og dertil har man tidligere gjort brug af 3G USB modem eller det interne 3G modem i service medarbejdernes PC.

I forbindelse med etablering af flådestyrings systemet i SE, har det vist sig at brugen af 3G USB modem eller interne 3G modems, har givet en voksende udfordring i forhold til stabiliteten på data forbindelsen. Det skyldes til dels, at en stor del af serviceteknikerne, har ”kontor” bagerst i bilen, hvor signalstyrken af den mobile bredbånds forbindelse bliver reduceret betragteligt, når der ikke er tilsluttet en udvendig antenne.

I de områder hvor mobildækningen hos hos teleleverandøren ikke er optimal, kan det medføre at serviceteknikerens arbejdsdag bliver besværliggjort af manglede forbindelse, og det kan resultere i, at man ikke opnår den gode kundeoplevelse, som SE bestræber sig på at give kunderne.

Ny router giver en bedre arbejdsrytme og sikrer kontakten til baglandet

For at reducere forbindelsesproblemerne ude i marken, har SE besluttet, at installere professionelt udstyr i vognparken. Det nye hardware skal sikre at man udnytter det mobile signal, der er tilgængeligt optimalt og at man derved reducerer offline tiden mest muligt.

SE valgte i samarbejde med Daimler Scandinavia ApS at bruge CradlePoint COR IBR600 4G LTE router med indbygget WiFi til opgaven. COR IBR600 routeren er indkapslet i et robust metal kabinet, der beskytter modemet mod rystelser og stød og er dermed velegnet til installation i et køretøj. COR IBR600 opfylder ligeledes krav om fuld funktionalitet indenfor et udvidet temperatur område, hvilket også er et normalt krav til udstyr til installation i køretøjer.

Konfiguration og installation af routeren viste sig at være en let og problemløs opgave og SE vil nu teste et nyt CradlePoint Enterprise Cloud Manager system, til administration af ”routerparken”

WiFi funktionen i routeren har gjort det muligt for serviceteknikeren, at være online selvom de har en arbejdsopgave et stykke fra køretøjet. I nogle tilfælde kører flere serviceteknikere sammen i ét køretøj til en arbejdsopgave og her kan de så udnytte WiFi funktionen til at ”koble” sig på kollegaens router.

Tilbagemeldingerne fra serviceteknikerne er yderst positive og det viser sig, at der nu er ”hul” igennem i områder, hvor det før har været næsten umuligt at få en forbindelse etableret.

Selvfølgelig er der enkelte områder, hvor der end ikke er etableret en telemast, hvorfor det ikke er muligt at få mobildækning. Men vi kan med det nye hardware udstyr, udnytte den tilgængelige mobildækning så optimalt som muligt, og give kunderne den optimale service, vi altid stræber efter.


CradlePoint IBR600 4G routeren blev blandt andet valgt, på grund af understøttelsen af de frekvenser, teleselskaberne i Danmark bruger, samt de ovenstående fordele ved dens konstruktion.

CradlePoint routeren supporterer frekvenserne:

  • -LTE (800/900/1800/2100/2600 MHz)
  • -HSPA+/UMTS (900/2100 MHz)
  • -GSM/GPRS/EDGE (900/1800/1900 MHz.

SE har nu udstyret mere end 100 køretøjer med en CradlePoint COR IBR600 M2M GSM/4G LTE router med WiFi funktion, samt udvendig tagmonteret 4G/LTE puck antenne.

CradlePoint IBR COR 600 er udstyret med 2 stk. Ethernet porte, kan leveres med og uden WiFi 802.11 med fuld sikkerhed og har indbygget GPS med NMEA.

IBR COR600 er godkendt for rystelser og vibrationer efter MIL STD 810G og SAE J1455, ligesom den er fuldt funktionsdygtig i et temperaturområde fra -20 til +70 celsius, dog til +60/WiFi og +50/WAN. Routeren leveres som standard inkl. antenner til WAN og WiFi samt monteringsbeslag.